ÅRSBERETNING FOR 2006
 
 
 
Velkommen til den årlige generalforsamling og godt Nytår.
 
Det blev igen et godt år for Kunstforeningen i dens 11. leveår:
 
 
·        Vi fik medlemsfremgang fra 220 ved sidste generalforsamling til 250 i dag.
 
·        Den fortsatte medlemstilgang tager vi som udtryk for, at det er en god og spændende forening at være medlem af.
 
·        Det hænger uden tvivl også sammen med, at galleriets udvikling og placering i den danske galleriverden bliver mere og mere markant. Fyrtårnet kan ses længere og længere væk, og ved ferniseringerne kan man nu møde folk fra næsten hele landet.
 
·        Desuden er der tilkomsten af det nye minifyrtårn NBex, som er en spændende fornyelse i galleriet.
 
·        Derfor vil Kunstforeningen gerne kvittere for et godt og inspirerende samarbejde med galleriet, og samtidig takke for hjælp fra alle i huset med alle opgaver – uden den kunne det ikke lade sig gøre.
 
 
Udover ferniseringer har foreningen i 2006 arrangeret:
·        en operaaften med et stort antal deltagere
·        en tur til Holland – mest for gengangere fra en tidligere rejse
·        efterfernisering med mad og vin samt hyggeligt samvær
 
Vi vil gerne udvide bredden i de kulturelle tilbud – Dette lagde vi også op til ved at udvide foreningens formålsparagraf.
 
Ved ferniseringen med Carsten Frank d. 3. marts 2007, vil der derfor også være koncert med Kristian Lilholt med 3-4 mands orkester. Nærmere herom i næste blad.
 
For at få mulighed for at udvide de kulturelle tilbud, tog vi sidste år kontakt til Kultursamvirket, som desværre blev nedlagt ved kommunesammenlægningen, inden vi nåede at komme videre i samarbejdet.
 
Nu opstår der en KUNSTKOMITÈ, hvor der skal være en repræsentant fra kunstforeningerne i Viborg Kommune. Vi vil undersøge om det giver nye muligheder.
 
Til slut en tak til mine bestyrelseskolleger for et godt samarbejde.
 
Også en tak for støtte og interesse for Kunstforeningen til alle medlemmerne.

Villy B. Christensen
Formand