|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
| SVENSSON, KARI |
|
|
|
Kari Svensson billedkunstner
Født i 1954 Bosat på Færøerne. Han er inspireret af den færøske natur. Hans malerier er meget udtryksfulde og beskriver hans oplevelser med naturen i årets løb - og hvordan vejret skifter på kort tid mellem sol, storm, tåge og regn. Kari Svensson udstillede første gang som teenager og har siden haft udstillinger i Skandinavien, New York, Island, Holland
Udvalgte udstillinger: Selected exhibitions: 1986 Fæøsk kunst, Nikolaj Kirke, Copenhagen 1989 Låne- og Sparekassen, Copenhagen 1990 – 98 Forårsudstillingen, Listaskálin, Torshavn 1991 Nordisk Kunst, Århus 1992 Galleri Skt. Gertrud, Copenhagen Kunstnernes Vinterudstilling, Torshavn 1993 - 94 Sønderjyllands Kunst- og Kulturcenter, Hammelev 1995 Galerie Marialust, Holland Kunstforeningen Gl. Strand, Copenhagen 1996 – 99 Galleri NB, Viborg 1996 – 01 Galleri Rasmus, Odense, Kolding, Copenhagen 1997 Art Copenhagen Vandreudstilling, De Baltiske lande/Artcollection Baltic Countries 1998 Art Herning Kunsthallen, Copenhagen Listasavn Reykjavikur - Kjarvalsstadir, Iceland 1999 Færøsk Kunst, Den Frie, Copenhagen Listasavn Akureyri, Iceland 2000 Færøsk Kunst, Gl. Holtegård, Copenhagen/New York Grands et Deunes D’avjourd’hui, Paris 2001 Galleri NB, Viborg The Touch, Singapore 2002 Galleri Rasmus, Odense 2003 Galleri NB, Viborg Grands er Deunes D'avjourd'hui, Paris Galleri Rasmus, Odense Færøsk Kunst, Ålands Kunstmuseum Færøsk Kunst, Den Frie, Copenhagen Færøsk Kunst, Stockholm 2004 50 års fødselsdags udstilling, Kunstmuseet, Torshavn 50 års fødselsdagsudstilling, Randers Kunstmuseum Galleri NB - Roskilde Gasværk, Roskilde 2005 Galleri NB - Viborg Galleri Bi-Z, Kristiansand, Norway 2006 Hafnarborg Kunstmuseum - Island/Iceland Faroe Art, Janus bygningen, Tistrup, Danmark Bredgade Kunsthandel, København 2007 Reykjanes Museum of Heritage, Island Big Painting Project, Lithaunia galleri NB, Viborg
UDSMYKNINGER: DECORATIONS:: Listaskálin, Torshavn, Færøerne Udenrigsministeriet, Danmark Toyota, Herlev, Danmark Føroya Banki, Tórshavn, Færøerne Handelsskolen, Tønder, Danmark Totalbanken, Odense, Danmark Svømmehallen, Tórshavn, Færøerne Folketinget, København, Danmark
Medlem af: Membership:
Member of the Society of Art, Faroe Islands --------------------------
Pressemeddelelse 2007-08-08
For Kàri Svensson er forandring en dyd
Lørdag d. 18. August kl. 14-16 åbner galleri NB dørene for Kàri Svensson. Den færøske kunstner præsenterer sine nyeste malerier samt en skulpturel installation. Udstillingen er en bekræftelse på at Kàri Svensson er en af de mest bevægelige og udviklende kunstnere i det færøske kunstnermiljø.
Kàri Svensson siger, at han gennem de sidste år har spurgt sig selv om hvad der skal til for at lave et endnu bedre maleri, og hvor han samtidig kan bruge de mange naturindtryk i værkerne.
Direkte adspurgt siger han: ”Jeg er begyndt at se naturen på en anden måde. Det handler nu mere om en fortolkning. Jeg vil ikke gengive den som jeg ser den, men ved at lukke mig inde i mit atelier skaber jeg mit eget univers. Derfor anvender jeg nu andre materialer og teknikker for at skabe mit udtryk. Nu føler jeg også, at jeg har så meget nyt i mig selv som kunstner, at jeg ved hjælp af de mange muligheder, jeg oplever rundt i verden, nok skal komme videre i mit nye maleri. Mine malerier skal ikke bare være gode malerier, men samtidig være fortællende. De skal også tage de samfundsmæssige aspekter op omkring den måde vi forvalter naturen på.”
Dermed søger Kàri Svensson en ny vej for sin generation af færøske malere. Han ønsker ikke alene at fastholde den færøske maletradition, men i lige så høj grad at udvikle den. Heri står han foreløbig lidt alene, men det er afgjort nødvendigt, hvis den fornemme position, som færøsk kunst hidtil har haft, skal bevares.
Kàri Svenssons store separatudstilling i galleri NB udstråler en hidtil uset positiv fornyelse, hvor den særlige færøske stemning er bevaret, men hvor udtrykket i strøg, farver og lys samles i et for kunstneren spændende kunstnerisk statement.
Kàri Svensson født 1954 har i det seneste år også udstillet på Island og i Norge. Han har udsmykket flere markante bygninger og deltaget i udstillinger over det meste af Nordeuropa. Desuden deltog han i dette års Big Painting Project i Lithauen, hvor internationale kunstnere over tre år skaber kæmpe malerier med henblik på at Vilnius i 2009 bliver Europæisk Kulturby.
Udstillingen slutter 8. september. ------------------ Om Kàri Svensson På væggene hænger store intense malerier, hvis dybde i farverne, voldsomme strøg og storladne udtryk samler de oplevelser som Kàri Svensson får, når han står med ansigtet vendt mod vest og skuer ud over Atlanten fra sit højtbeliggende atelier på Færøerne. Han er kunstneren, som lever i pagt med naturen både på land og på havet. Når trangen melder sig tager han gerne alene ud på havet for at fiske torsk. Ikke nogle enkelte torsk, men gerne så mange at den lille motorbåd bliver fyldt op. Omgivet af tårnhøje bølger vender han derefter stævnen mod Torshavn. Afstanden er altid stor nok til, at der er rigelig tid til rense samtlige fisk inden havn. Affaldet kastes naturligvis overbord til de flokke af fugle, som jagter de godbidder, der i så rigelige mængder bliver dem tildelt. Årstiderne bestemmer derimod hvornår det er tid til at sejle ud til hans elskede ø – Mykines, den vestligste ø på Færøerne. Denne ensomt beliggende grønne ø, som bebos af ganske få mennesker og utallige får og fugle, er den ultimative fordybelse i nærværet med naturen. Kàri fortæller gerne om de mange timer, hvor han sidder på en smal hylde flere hundrede meter over havet, for med fangst nettet at indfange de lunder, der suser op langs klippevæggen for at finde hjem til reden. Andre dage drager han sammen med en lille gruppe mænd ud til stejleste klippesider for ved fælles hjælp at fire ægge samleren ned til rederne placeret på de små fremspring på den lodrette klippevæg flere hundrede meter over havoverfladen. Det er farligt og ultimativt. Men baggrunden i den færøske kultur og fortid, hvor nød og mangel på mad gjorde det nødvendigt med indsamling af naturens ressourcer, er gået i arv til enkelte i nutidens færøske samfund. I dag kan det forekomme romantisk og i hvert fald unødvendigt, men Kári kan ikke undvære oplevelserne og spændingen i disse situationer, hvor han lever livet fuldt ud – på kanten af afgrunden.
Anderledes trygt føles det, når fårene indsamles i efteråret og op til 60 stykker hver dag slagtes af fire mænd i det lille slagteri på Mykines. En uges tid tager det at indfange og slagte det antal får, som er nødvendig for at få fadeburene fyldt op, så der vindtørret kød nok det næste års tid – ikke alene til dem selv, men også til familie og venner.
Summen af alle disse oplevelser fylder Kàri Svenssons sind med lyst og energi til at udtrykke sig i atelieret. Inde i det trygge atelier lader han penslerne udtrykke stemningerne fra havet og Mykines sammen med det vejrlig, som udspiller sig umiddelbart udenfor atelieret. Øjeblikke med tunge skyer, sne, regn, rusk og gennembrud af solen, lyset, spejlinger, tilsat glimt af fugle og mennesker. Malerierne udtrykker nærvær og samhørighed med naturen. Livsbetingelserne i Nordatlanten præger kunstneren og dermed malerierne. Personen Kàri Svensson er rundet af det færøske folk. Han er storsindet, han er i pagt med naturen, han er individualisten i et samfund af nærhed og fællesskab. Og som en sansende kunstner formår han i sine lærreder at udtrykke det, som mange genkender og føler at være i overensstemmelse med deres egne oplevelser.
jan. 2007 Thorkild NB Nielsen |
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
Copyright 2006 by Galleri NB
|
|
|