Mandag d. 23. juni tog afd. direktør Erik Qvirin Hansen og direktør Leif Larsen officielt imod bronzeskulpturen på hele fem tons og 7,5 m høj, udført af skulptøren Frodo Steinicke.
Skulpturen er netop blevet patineret så den står meget grøn i overfladen. Men i løbet af den næste måneder vil den hele tiden ændre farven, afhængig af vejr og vind. Denne ukontrollerede proces er både vigtig og interessant at følge.
Skulpturen står allerede nu på sin endelige placering midt på den nye Norups Plads i den vestlige udmunding af Vestergade, som også er gågaden i Silkeborg. Omgivelserne er dog ikke helt færdige, så Jyske bank forventer i samarbejde med Silkeborg Kommune at hele det nye kan indvies i begyndelsen af oktober.

Personerne omkring skulpturen er Afd. direktør Erik Qvrin, kunstneren Frode Steinicke, Thorkild NB Nielsen - galleri NB og direktør Leif Larsen fra Jyske Bank.